Hvor klassikere får nyt liv - med respekt for håndværket.

I værkstedet hos House of Design, bliver hver opgave behandlet med omhu og forståelse, for det originale håndværk, uanset om der er tale om en tidløs stol af Arne Jacobsen, et bord af Kaare Klint eller et arvestykke med affektionsværdi, bliver møblet restaureret med udgangspunkt i materialet og historien bag.

Restaurering af træ

Træ er et levende materiale, og med den rette behandling kan det igen få sin varme glød og karakter frem.
Jeg renser, sliber og overfladebehandler alle træsorter - fra lys eg og teak til mørk palisander og mahogni.
Revner, løse samlinger eller manglende dele bliver nænsomt repareret, limet og tilpasset, så møblet bevarer sit originale udtryk.

  • Mørke træsorter
    som palisander, mahogni, europæisk valnød. Jeg udfører shellak- og politurbehandling med strygeklods eller pensel
    og matterer overfladen med ståluld for at skabe det klassiske, afdæmpede udtryk.
    Jeg kan også håndlakere med en-komponent- eller celluloselak, som sikrer et slidstærkt, glat resultat.
  • Lyse træsorter
    som teak, eg, elm, bøg. Jeg sæbe- eller oliebehandler, for at fremhæve træets struktur.
    Det kan også bejdse let og give en diskret shellak politur, så møblet får et patineret, men levende udtryk.

Sæbebehandling

Udføres primært på egetræ og bøg.
Træet bliver slebet og mættet med pisket sæbespåner,
så det får en mat, lys, naturlig overflade.

Oliebehandling

Udføres primært på teak, eg og valnød.
Træet bliver slebet og mættet med hærdende olie,
så olien tydeliggør træets naturlige farve og struktur.

Shellak/politurbehandling

Udføres primært på mahogni og palisander.
Træet bliver slebet og påført med pensel eller strygeklods,
så træet får glans og bliver lidt mørkere.

Læder, stof og flet

Mange klassiske møbler, kombinerer træ med andre materialer, derfor tilbyder jeg også reparationer af læder, stof og flet.

  • Læder
    kan vakses, renses, indfarves og overfladebehandles, så det får nyt liv uden at miste sin karakter.
  • Stof
    kan renses, ved større ombetrækninger, samarbejder jeg med specialister
    - jeg sørger for alt arbejde i træ, både før og efter.
  • Flet
    af peddigrør, snor og rattan (bambus), kan repareres.
    Hvis det ønskes omflettet, sker det i samarbejde med erfarne håndværkere, hvor jeg står for alt træarbejdet.

Detaljerne, der gør forskellen

Et møbel består af mere end træ og læder - derfor tilbyder jeg også hjælp til de små, men vigtige deltajer.

  • Reparation af låse og tilpasning af nøgler - jeg har en del i gemmerne.
  • Skift af gummi på møbelhjul - enten hvid eller sort gummi.
  • Reparation af beslag, samt fremstilling af nye.
  • Rense rust af forkromning og let polering.
  • Polering af kobber og messing, kan fremskynde patinering, for et mere ældet udtryk.
  • Reparation af lamper og udskiftning af ledning.
  • Beslag og reservedele til klassikere, som Mogens Kochs foldestole og Kaare Klints safaristole.

Hos House of Design, handler det ikke kun om at restaurere møbler
- men om at bevare historien og genskabe skønheden i det der allerede har værdi.